Billede beskrivelse

Topmøde: Borgere fra 75 lande mødtes i lokal idrætshal

20. november 2023 kl. 13.00
Opdateret kl. 15.15

Verdens lande mødes ikke kun i store organisationer som FN og EU. Faktisk behøver man ikke at stikke næsen ud af Himmerland for at støde ind et internationalt forum. 

Ikke færre end 75 lande var således indbudt, da  Vesthimmerland Kommune satte sig for at fejre  de nationaliteter, der bor i kommunen under overskriften "International Day". det svarer til knap 40 procent af verdens lande.

30 boder var stillet op i Droning Ingrid Hallerne i Farsø og her kunne man møde en usædvanlig blanding af eksotiske retter, virksomheder. foreninger og uddannelsessteder.

Tanken var både at lære hinanden at kende og vise nogle af de mange muligheder man har, lige meget hvor i verden man kommer fra. 

- Arrangementet sidste år var en stor succes, så derfor vælger vi at afholde denne festdag. Mangfoldigheden og fællesskabet er værd at fejre, fortalte borgmester Per Bach Laursen (V) inden arrangementet gik i gang.

Dagen gav reklame for kommunen uventede steder. Således lagde nogle af deltagerne foto og video fra begienheden op på indonesiske hjemmesider.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste