Jørgen de Mylius og Peter Christensen gentager samarbejdet fra Folkemødet på Bornholm til Made In Denmark-begivenheden fredag aften. Privatfoto
To ikoner byder golfspillere op til dans
GATTEN: Når der tidligt fredag aften spilles op til 80'er-fest ved den store Made in Denmark golfturnering På HimmerLand Resort, så bliver det med en lokal og en landskendt DJ-legende ved mikrofonen.
Jørgen de Mylius har været Mr Popmusik i Danmark i over 50 år, og de sidste år har han jævnligt arbejdet sammen med Peter Christensen fra Aars, som startede få år senere i samme branche. Det er netop de to, der skal banke stemningen op på fest-niveau, og det kan ikke gå helt galt.
Sidst har de to arbejdet sammen ved det politiske Folkemødet på Bornholm i juni, hvor den også stod på dansevenlig musik. I øvrigt en gentagelse af deres optræden året forinden.