Billede beskrivelse

Simested-vognmand udvider forretningen: Overtager Farsø-firma

15. december 2022 kl. 12.00
Opdateret 27. december 2022 kl. 12.44

SIMESTED/FARSØ: To vesthimmerlandske vognmandsforretninger bliver inden for den nærmeste fremtid til én.

Det sker efter Magnus og Morten Bach fra Simested Vognmandsforretning I/S har overtaget det gamle vognmandsfirma fra Farsø, nemlig Farsø Vognmandsforretning A/S, med Gert og Sten Andersen i spidsen.

Simested Vognmandsforretning I/S har vi gennem længere tid søgt efter en ny samarbejdspartner.

- Kravene til kvalitetsydelser i transportbranchen er nemlig øget voldsomt de senere år, hvorfor vi har vurderet at sammenlægning, opkøb eller samarbejdsaftaler var nødvendige. Det er vores vurdering, at Farsø Vognmandsforretning A/S er den helt rigtige partner hertil, siger Morten Bach i en pressemeddelelse.

Det var Bent Andersen, der grundlagde Farsø Vognmandsforretning tilbage i 1956 og er siden blevet videreført af de to sønner, Gert og Sten Andersen.

Gennem årene har Gert og Sten opbygget en sund forretning med mange gode loyale kunder og samarbejdspartnere, der har gjort det muligt, at de grønne lastbiler fortsat er at finde på de danske veje.

Helt farvel er det dog ikke for Gert og Sten, da de fortsætter deres daglige virke, ikke som selvstændige, men nu som medarbejdere i Simested Vognmandsforretning .

- Med Gert og Stens store erfaringer inden for transportbranchen, kan Simested Vognmandsforretning I/S nu tilbyde en endnu bredere vifte af produkter og services indenfor transport, siger Morten Bach.

Begge parter ser frem til samarbejdet og de muligheder det bringer.

- Vi kan således udføre en lang række forskellige opgaver inden for blandt andet transport af køl/ frys gods, tørt gods, korn/foder, affald, sand /grus mv. samt ekspres/kurér kørsel, flytning, chaufførvikar og containersalg, udlejning osv. Som en ekstra servicefacilitet kan vi også tilbyde håndtering og opbevaring af gods på vores lagerhotel, siger Morten Bach.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste