Rene Hald Hejlskov og Gregers Haislund (t.h.)
Shopping

Splitter Aars-virksomhed op i to dele

Den ene afdeling flytter

17. maj 2022 kl. 12:55

AARS: I næsten 30 år har Vesthimmerlands Køkken og Hvidevarecenter fra adressen, Løgstørvej 20, i Aars solgt køkkener og hvidevarer. De seneste år under de to brands, Svane Køkkenet og Hvidt & Frit Vesthimmerland.

Men nu bliver det lavet om. For fortsat at kunne udvikle både Svane Køkkenet og Hvidt og frit Vesthimmerland, har virksomheden brug for mere plads i den fysiske butikker. Derfor overtager Svane Køkkenet hele ejendommen på Løgstørvej 20 - men Hvidt og Frit Vesthimmerland flytter til en ny og større lokalitet på Vestre Boulevard 29 B også i Aars.

Det kommer til at give flere muligheder, for begge virksomheder idet showroom, udvalg og kontorfaciliteter kan udvides begge steder, skiver virksomheden i en pressemeddelelse, hvoraf det fremgår, at der i mange år har været god og solid vækst, og man derfor også har naturligt fokus på, hvordan man står stærkest i fremtiden.

I erkendelse af, at det kræver fuld fokus at specialisere sig på hvert sit område, opdeles Hvidt og Frit Vesthimmerland og Svanekøkkenet Aars i 2 selskaber. Rene Hald Hejlskov bliver eneejer af Svane Køkkenet Aars og Gregers Haislund bliver eneejer af Hvidt og Frit Vesthimmerland. På den måde vil vi begge nu 100 procent kunne fokusere, på det de hver især brænder allermest for.

Samarbejdet fortsætter

Selvom virksomhederne kommer til at operere fra to forskellige adresser, vil samarbejdet stadigvæk være stærkt.

- Vi har gennem mange år opbygget et unikt netværk og knowhow, som vil fortsætte. Vi vil drage nytte af hinandens virksomheder og ekspertise, for fremtidig succes og vækst. Vi glæder os begge til at tage Svanekøkkenet Aars, samt Hvidt og Frit Vesthimmerland med på en ny og spændende rejse. Vi vil se tilbage på et godt samarbejde og venskab, som har gjort os stærke hver især. Vi vil takke alle, som har været en del af Vesthimmerlands Køkken og Hvidevarecenter gennem de sidste 30 år, og ser frem til et nyt og spændende samarbejde, skriver Rene Hald Hejlskov og Gregers Haislund i pressemeddelelsen.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu