28-årige Asta Gottlieb Vestergaard er indehaver af slikbutikken Slikmund. <i>Foto: Torben Hansen</i>
Shopping

Slikbutik har fået forrygende start

06. juli 2022 kl. 15:04

At Hobro er en by, hvor borgerne er glade for slik, er blevet bevist i den seneste tid.

Fredag den 1. juli havde slikbutikken Slikmund nemlig første åbningsdag i Hobro Bymidte, og allerede senere på dagen måtte indehaveren Asta Gottlieb Vestergaard bestille nyt slik hjem.

- Det er gået over alle forventninger. Vi meldte stort set udsolgt fredag, fortæller Asta Gottlieb Vestergaard.

Et nyt læs slik blev skaffet hjem til butikken, og allerede lørdag aften var hylderne igen ved at være tomme. Så kunderne har taget godt imod den nye butik.

Fra starten var planen, at indehaveren skulle drive butikken alene, men allerede nu har hun fået brug for hjælp.

- Der har været fuld run på. Det var meningen, det var mig, der skulle stå her selv. Det kan jeg godt se, det må jeg droppe, fortæller indehaveren.

I øjeblikket har butikken åbent fra klokken 12 til 20 alle ugens dage, men det er muligt, at det bliver ændret senere.

Se også
Sød nyhed: Her åbner slikbutik i Hobro
Annonceret indhold

Nyeste