Laila sprudler af ideer - sådan får hun kunder i butikken

VEGGER: Mange nødlidende dagligvarebutikker i små bysamfund leder med lys og lygte efter krisehjælp. Men i Vegger gider købmand Laila Hosbond ikke snakke om krise, og det behøver hun heller ikke.

For fire år siden kastede den daværende købmand håndklædet i ringen, og i fem måneder så det ud, som om Vegger havde mistet sit lokale indkøbssted. Så meldte Laila sig på banen, og med stærk opbakning fra de lokale, især byens borgerforening fik butikken nyt liv. Foreningen købte købmandsbutikken og forpagtede den ud til Laila Hosbond.

- Jeg havde tre voksne børn og tænkte, at hvis jeg skulle være selvstændig, skulle det være nu, og det var det rigtige valg, siger hun.

Butikken er ingen guldgrube, men med Laila bag disken løber det rundt.

Succesen kommer ikke af sig selv. Den kræver personlig gennemslagskraft og ikke mindst konstant tilpasning til kunderne. Derimod gider den selvlærte købmand ikke løfte pegefingeren over for troløse kunder.

- Det nytter ikke. Det er muligt, at nogle lader sig ringe op, men hvis man ikke leverer et attraktivt produkt, siver de lige så stille væk igen. Der skal noget andet til, siger Laila Hosbond.

Opskriften på succes kan måske ikke umiddelbart kopieres. I Vegger er det i høj grad fællesskabsfølelsen, der driver værket.

- Jeg får virkelig stor opbakning fra borgerforeningen og andre, der er villige til at give et nap med. Uden den kunne det ikke gå, siger Laila Hosbond.

Hun er uddannet salgsassistent og har huseret i forskellige dagligvareforretninger både lokalt og i trekantområdet, men købmand er hun ikke.

- Inden jeg gik i gang, fik jeg stor hjælp fra Dagrofa, der sørgede for, at jeg kom i praktik i andre butikker. Jeg fik mulighed for at kigge de butiksansvarlige over skulderen og blive klædt på til jobbet, fortæller hun.

Den selvlærte købmand lagde fra starten en strategi, som siden har vist sig ganske effektiv.

- Jeg besluttede at have et grundsortiment og lade det være op til kunderne at efterspørge, hvad de ellers kunne tænke sig. Så bestiller jeg det hjem. Nogle gange slår det an over for andre kunder, og så får det lov at blive på hylden. Sker det ikke, må jeg sige til kunden, at jeg gerne vil bestille det hjem, men at de så må købe hele kassen. I sådan en lille butik er der kun plads til varer, der kan sælges, fastslår hun.

Strategien har hen ad vejen ændret indkøbsmønsteret og har tiltrukket kunder uden for nærområdet.

- Jeg har for eksempel det største udvalg af økologiske varer i området, og det skyldes, at der er stor efterspørgsel fra borgerne i den økologiske landsby Halkær. Så jeg har mange kunder derfra, og det har så fristet andre kunder her, fortæller hun.

"Min købmand" i Vegger kan ikke konkurrere på prisen, men mange er villige til at se bort fra det og køber deres varer alligevel. Desuden huser butikken fire pakkeshopper, og selvom det i sig selv ikke er en guldgrube, så er det med til at øge omsætningen.

- Når folk er her for at hente pakker, køber de som oftest stort og småt. På minussiden er, at pakkerne optager en stor del af lagerpladsen, men det kan klart betale sig, vurderer hun.

Laila Hosbond har også på anden vis optimeret økonomien, blandt andet ved at begrænse madspild.

- Det er stort i en forretning som min. Jeg samler løbende sammen af varer, der nærmer sig udløbsdatoen og fryser dem ned, og for nylig inviterede jeg til fællesspisning med overskriften "stop madspild". Maden kostede 50 kr., og så var der billige drikkevarer. Der kom 80 mennesker, så vi gentager succesen til august. Nu har mange meldt sig frivilligt til oprydning og madlavning, og en musiker har lovet, at han gerne vil komme og spille og underholde, fortæller Laila Hosbond.

Næste tiltag er såkaldte roséhaver.

- Ideen er at tage rundt i haver og hygge os med et glas rosé. Jeg får solgt noget vin og får introduceret vine, som folk måske ikke kender. Jeg tror, det bliver en succes, siger hun.

Repræsentanter for borgerforeningen var med, da Laila Frandsen med et snoreklip indtog købmandsbutikken i Vegger, heriblandt formand Dean Aldberg, Søren Ole Christensen, Stine Hansen, Laila Hosbond selv og nu afdøde Jon Christensen. Foto: Privatfoto

Det er givetvis ikke sidste ide fra den driftige købmand, som ingen planer har om at forlade skuden.

- Jeg synes simpelthen, det er spændende, så jeg bliver, så længe folk kommer og handler, og længe jeg kan tjene min løn, lover hun.

Hun lægger dog ikke skjul på, at det har sin pris at drive en butik alene, dog med et ungt og altid engageret personale.

- Når man er på 24-7, har man virkelig brug for fred og ro. Jeg bor i en skov 500 meter fra butikken, og det er der, jeg får fornyede kræfter, siger hun.

Laila Hosbond fyldte 50 år torsdag. Hun har en 18-årig hjemmeboende søn, en datter på 24 og en søn på 27, der begge er fløjet fra reden.

I byen priser man sig lykkelige og håber, at Laila Hosbond bliver og holder gejsten oppe.

- Det betyder uendeligt meget for følelsen af fællesskab og sammenhold at have en købmand, og når købmanden er af en støbning som Laila, kan det ikke andet end gå godt. Landsbylivet ville være ret trist uden hende. Det prøvede vi i fem, fæle Corona-måneder, og det er heldigvis en tid, vi kom igennem. Købmanden er et fælles projekt, som vi ikke må glemme at bakke op om, lyder det fra en af byens aktive borgere, Anna Grethe Jensen.