Billede beskrivelse

Tusindvis af Rebild-borgere styrke lokal fortælling

20. marts 2026 kl. 14.00

REBILD: 5.000 borgere inviteres til at dele deres oplevelse af Rebild som kommune. 

Svarene skal danne grundlag for en fælles retning, styrket synlighed og stærkere sammenhængskraft på tværs af kommunen, lyder det i en pressemeddelelse fra Rebild Kommune. 

I de kommende dage modtager 5.000 tilfældigt udvalgte borgere over 16 år i Rebild Kommune en invitation i deres digitale postkasse.

Invitationen indeholder et spørgeskema om, hvordan Rebild opleves som sted at leve, arbejde og høre til.

Målet er at skabe en tydelig og fælles retning, som kan styrke sammenhængskraften internt og gøre det klarere, hvad Rebild er for et sted - både for dem, der bor der i dag, og for dem, der overvejer at flytte til kommunen eller etablere virksomhed.

- Vi vil gerne tage afsæt i borgernes egne oplevelser af hverdagen i Rebild. Det er vigtigt for kommunen at få et solidt og veldokumenteret billede af, hvad der står stærkest på tværs af alder, by og land, siger kommunaldirektør i Rebild Kommune, Jesper Carlsen.

- Når der skabes et klarere billede af, hvad der kendetegner Rebild, opstår der også et stærkere grundlag for det videre arbejde med at beskrive og udvikle kommunen, tilføjer han. 

Svarene behandles anonymt og indgår i det videre arbejde med at udvikle en fælles fortælling om Rebild, forklarer kommunen. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste