Kamilla Kristensen og Peter Asbjørn. Privatfoto
Shopping

Ejendomsmæglere klar til åbning i Aars

24. maj 2022 kl. 10:01

1. juni slår Home Aars dørene op til butikken på Himmerlandsgade 65A.

Lige nu knokler håndværkerne for at blive færdige med de sidste detaljer i indretningen af den nye butik, og der er ’undskyld vi roder’-skilte på vinduerne.

- Vi mangler de sidste detaljer omkring vores mødelokale og nogle andre småting, men fra d. 1. juni er vi klar til at byde kunderne velkommen, siger indehaver, den 29-årige ejendomsmægler Peter Asbjørn Poulsen, i en pressemeddelelse.

Åbningen af den nye Home-butik i Aars skal selvfølgelig fejres, lover den nye indehaver.

- Vi holder en reception, hvor man er velkommen til at komme og hilse på og få lidt godt til ganen, men datoen ligger ikke fast endnu. Den bliver meldt ud om kort tid, lover Peter Asbjørn.

Han har allerede ansat sin første kollega, 37-årige Kamilla Kristensen, der kommer fra en stilling som ejendomsmægler i Farsø, hvor hun bor.

De nye, lokale Home-folk har fået en god modtagelse fra nær og fjern, fortæller Peter Asbjørn.

- Det har været helt overvældende så mange positive tilkendegivelser, vi har fået fra folk, der ønsker os held og lykke og byder os velkommen i byen, siger Peter Asbjørn, som allerede har været på et par vurderinger, selv om butikken altså ikke er åben endnu.

- Folk har skrevet til mig og ønsket held og lykke med det nye job og stoppet mig på gaden og sagt tillykke, siger en glad Kamilla Kristensen om den fine modtagelse, hun har oplevet.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu