Billede beskrivelse

Ny centerleder valgt i Skørping

51-årige Pia Leth Førby fra Aalborg tiltræder 19. april

31. marts 2022 kl. 10.09
Opdateret kl. 11.31

SKØRPING: Blandt 16 ansøgere til den ledige stilling som leder af Skørping Idrætscenter er valget faldet på Pia Leth Førby, som starter i jobbet 19. april.

Hun har en baggrund som uddannet fysioterapeut, og har tidligere været ansat som fritids- og idrætskonsulent i Mariagerfjord kommune.

Hun kommer aktuelt fra et job i Kræftens Bekæmpelse, hvor hun igennem de seneste år har arbejdet med ledelse af frivillige i projektet Stafet for Livet.

Pia Leth Førby er 51 år og bor i Aalborg. Hun har ifølge formand for forretningsudvalget for idrætscentret Ole Faaborg igennem begge samtaler leveret en meget overbevisende præstation.

- Her fornemmede vi en meget hjertelig og kompetent person, som vi glæder os til at samarbejde med, pointerer han.

Den nye centerleder vil også være til stede til generalforsamlingen torsdag aften 31. marts, hvor der bliver mulighed for at møde og hilse på hende.

Pia Leth Førby afløser centerleder Søren Jacobsen, der efter kanp tre års ansættelse blev afskediget i slutningen af november, og siden frem til den officielle fratrædelse 1. marts kun har stået til rådighed.

De 16 ansøgere til centerlederjobbet var ifølge Ole Faaborg flere end forretningsudvalget havde forventet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste