Signe Holt Andersen er på vej til et nyt fodboldeventyr i udlandet - denne gang i Norge. Foto: Martin Damgård
Mennesker

Startede karriere i Mariager: Nu lever Signe af at spille fodbold

Talent fra Mariager fortsætter sin professionelle fodboldkarriere i Norge

30. december 2021 kl. 11:45

22-årige Signe Holt Andersen fra Mariager sparker fra januar til fodbolden i norske omgivelser. Den talentfulde spiller har tegnet ny kontrakt med Oslo-klubben Lillestrøm.

Hun begyndte sin karriere i Mariager, rykkede til Hobro for siden som 15-årig at få debut i den bedste danske liga for Skovbakken.

Da hun afsluttede gymnasiet i Randers, fik hun kontrakt med svenske Växjö DFF. I sommer rykkede hun til Rom-klubben Lazio for at spille på øverst niveau i Italien. I november fik hun ophævet sin kontrakt.

- Jeg vidste godt, at jeg tog en chance med valget af en italiensk klub. Uden for banen fungerede klubben ikke helt så professionelt, som jeg er vant til i Skandinavien, siger Signe Holt Andersen.

Hun glæder sig til nye udfordringer i den bedste norske liga, som betragtes som bedre end både den danske og italienske.

- I Lillestrøm har jeg chance for at komme til at spille Champions League. Jeg har aldrig siddet på bænket, men nu får jeg hård konkurrence. Det udvikler mig, når jeg skal kæmpe mod gode medspillere om en plads på holdet, siger hun.

Læs hele interviewet med Signe Holt Andersen her.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu