Se fotos: Vellykket muslingehøstfest i solskin og iskold vind

03. april 2023 kl. 19.01

Lørdag, 1. april, var der muslingehøstfest i Løgstør. 

Vinden var iskold, men heldigvis skinnede solen fra en skyfri himmel. Så kl. 11 gik Søstjernen i havn, ved den gamle fiskehus på Kunsttorvet, som var fyldt med mennesker, der var med til at overvære når årets første høst skulle vurderes. 

Oldermændene sad klar ved bordet og var klar til at smage. Efter en grundig vurdering var muslingerne godkendte og blev læsset på en hestevogn med to heste foran og kørt til hovedgaden i Løgstør. Her blev muslingerne tilberedte flere og der blev langet masser af muslinger over disken og serveret snap dertil. Der var masser af boder overalt og butikkerne holdt ekstra længe åbent.

Hos Lions Freja solgte man Fjordhæftet, hvor pengene gik til velgørende formål og hæftet gav forskellige rabatmuligheder til byens handlende. 

Muslingetoget kørte ture med dem som havde lyst og der var fyldt med mennesker i hovedgaden. Folk havde ikke pakket vintertøjet væk, så de var klædt på, så de kunne holde varmen trods en strid vind fra øst.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste