Seneste nyt
Billede beskrivelse

Ole er ny direktør Comwell

12. maj 2026 kl. 19.02

REBILD: Efter 26 år er der nu udskiftning i toppen af hotel Comwell Rebild Bakker.

Ole Olsen er ny hoteldirektør og tager over for Mette Bonderup, der har haft titlen i 26 år.

Det skriver Comwell i en pressemeddelelse.

- Jeg glæder mig meget til at blive en del af Comwell Hotels og til at arbejde sammen med teamet på Comwell Rebild Bakker. Både koncernen Comwell og hotellet i Rebild har en stærk identitet og et solidt udgangspunkt, som jeg ser frem til at videreudvikle, siger Ole Olsen.

Mette Bonderup har i en årrække været hoteldirektør på både Comwell Rebild Bakker og Comwell Hvide Hus i Aalborg. Fremover skal hun kun være direktor hos Hvide Hus.

- Comwell er jo en hotelkæde, hvor vi samarbejder godt på tværs, både her i Nordjylland og i hele landet, så Comwell Rebild Bakkers kommende direktør får en masse dygtige medarbejdere og sparringspartnere, både på selve hotellet og på de andre Comwell hoteller, siger hun.

Ole Olsen kommer fra en stilling som direktør for hotellet Fjordgaarden i Ringkøbing. Han tiltræder 1. august 2026.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste