Den nye præst Anne Christine Benner, som startede i Aggersborg og Løgstør Kirker søndag. Foto: Mogens Lynge
Mennesker

Ny præst er ansat i Løgstør

18. januar 2022 kl. 07:00

Da sognepræst Pernille Vigsø Bagge er blevet ny formand for Præsteforeningen for en fireårig periode, var det klart, at hun ville gå ned på 20 procent tid, og at der skulle ansættes en ny præst, til at varetage de 80 procent, som formandsposten vil kræve af Pernille.

Derfor har man ansat Anne Christine Benner i embedet frem til og med konfirmationerne i maj, hvorefter stillingen skal slås op for resten af den periode, hvor Pernille Vigsø Bagge er formand for Præsteforeningen.

Anne Christine Benner blev ordineret fra Ribe Domkirke for godt seks år siden.

Hun er bosiddende i Viborg og har siden ordinationen haft forskellige vikariater m.v. – senest et barselsvikariat i Naur-Sir og Holstebro Pastorat.

Anne Christine Benner holdt søndag sin første prædiken i det nye job, både i Aggersborg og Løgstør Kirker.

Pernille Vigsø Bagge vil stadig være at finde på prædikestolen i den tid hun er til rådighed ud over formandsposten.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu