Landinspektørerne Lars Hoberg og Steffen B. Martens i gang med en opmåling.
Mennesker

Nabostridigheder? Dem løser Lars og Steffen

04. februar 2023 kl. 07:01

Okay, det er selvfølgelig ikke alle typer af nabostridigheder, som Lars Hoberg og Steffen B. Martens kan hjælpe med, men gælder det stridigheder om skellinjen på ens grund, så er de klar.

Duoen er nemlig indehavere af Landinspektørfirma Land&Skel – Erik Støvring, der har hjemme i Støvring, Hadsund og Aalborg.

- Vi løser mange forskellige opgaver for både private, erhverv og det offentlige. Vi arbejder bl.a. med ændring af skelforhold ved køb og salg af jord og udstykning af nye grunde, herunder de juridiske aspekter.

- Derudover foretager vi i samarbejde med arkitekter og ingeniører opmåling til projekteringsgrundlag for bygge- og anlægsarbejder. Mange projekter bygger på landinspektørens opmålinger, kortlægninger, analyser og anbefalinger, fortæller Steffen B. Martens og fortsætter:

- Men selvom vores opgaver er mange og forskelligartede, så er det primært opmåling af skel på ens grund, som de fleste forbinder os med. Er man i tvivl om, hvor skellet reelt er, eller er man måske uenig med naboen om det, kan man tage fat i os. Vi vil herefter foretage relevante ejendomsrelaterede undersøgelser, så vi bliver ”klædt på” til at udtale os om skelforholdene for de involverede ejendomme, fortæller Steffen B. Martens, der sammen med Lars Hoberg startede virksomheden Land&Skel tilbage i 2011.

Duoen startede virksomheden i 2011, som i dag har hjemme i Støvring, Hadsund og Aalborg.

Oplysningerne stammer primært fra registreringerne i de offentlige arkiver, men også egne opmålinger på ejendommene. Er der fortsat usikkerhed om skellet, kan historiske luftfotos og udtalelser fra personer med kendskab til ejendommene ofte medvirke til at fastslå det reelle skels forløb.

Fik idéen på fælles arbejdsplads

Steffen B. Martens og Lars Hoberg startede Land&Skel tilbage i 2011.

- Vi lærte hinanden at kende igennem en fælles arbejdsplads, hvor vi begyndte at lege med idéen om at starte eget firma, og det har vi bestemt ikke fortrudt, fortæller Lars Hoberg.

I 2016 slog landinspektørduoen sig sammen med landinspektør Erik Støvring fra Hadsund, som de i 2020 købte ud af ejerkredsen, da Erik havde et ønske om at trappe ned i tid. Pensionen lader dog vente på sig, idet Erik fortsat arbejder i virksomheden. Det har begge parter stor gavn af. Derudover er der to andre medarbejdere i virksomheden – Andreas Mejlgaard som landinspektør og Hanne Bondo Agerlund som teknisk assistent.

- Vi er i dag det eneste landinspektørfirma i Rebild Kommune, hvorfra vi har opbygget en trofast kundeskare i både Nordjylland og Midtjylland, siger Lars Hoberg.

Annonceret indhold

Nyeste