Lykkelig omplantning fra Nordfyn til Vesthimmerland

Vi skruer lige tiden et års tid tilbage. Til de gode gamle dage inden coronaen.

Hvis man på dét tidspunkt gik ind på Vesthimmerlands Gymnasium og HF’s lærerværelse i et frikvarter og lyttede til samtalerne dér, ville man hurtigt – selv uden at være ornitolog – registrere én bestemt stemme.

Ikke bare fordi den er syngende og lattermild, men fordi den er umiskendeligt fynsk.

Den tilhører en ret lille kemi- og biologilærer, men tag ikke fejl: Hun overkommer mere end de fleste.

Og hvis man i øvrigt lister sig til at følge en af hendes undervisningstimer, vil man opleve hende som en fisk i vandet - og måske endda selv blive ramt af det gode humør og de positive vibrationer, hun bringer med sig.

Det hele handler om Anne Becher, der oprindeligt er fra Krogsbølle på Fyn og tog sin studentereksamen fra Nordfyns Gymnasium.

Derfra gik turen til Syddansk Universitet for at læse biologi og kemi.

Og hvordan denne fynske pige så i øvrigt er endt i den nordjyske muld, det kan man passende spørge fagkollegaen på Fjerritslev Gymnasium, Jakob Kortegaard, om.

Ham er Anne Becher nemlig gift med, og sammen driver de et økologisk landbrug på gården Engdal ved Strandby.

Her er det især Ertebølle-får og sortbroget jysk malkekvæg, de to gymnasielærere går op i - og så naturligvis børnene Bue, Astrid og Silje.

Anne Becher - bringer godt humør og positive vibrationer med ind i sine kemi- og biologitimer. Privatfoto

Stort omsorgsgen

På gymnasiet i Aars demonstrerer Anne Becher jævnligt sit omsorgsgen.

Hun var i en periode bestyrer af lærernes interne gavekasse og havde styr på, hvem der havde fortjent en gave i anledning af en festlig begivenhed - eller havde brug for opmuntring i en svær tid.

Og i det hele taget er hun et udpræget socialt væsen, der gerne påtager sig opgaver.

Det kan man også læse ud af nyhedssitet på gymnasiets hjemmeside, hvor Anne har været med i utallige projekter inden for naturvidenskab (f.eks. ”Nordjyske Gymnasiers Akademi”, Open Science Lab og ”Viden skaber”).

Desuden er hun en af drivkræfterne i gymnasiets miljøråd og har en aktie i, at VHG har status som Grønt Flag Grøn Skole.

Sidst - men ikke mindst - er hun med i et såkaldt STEM-projekt, der har til formål at få skabt et nordjysk korps af ”kvindelige rollemodeller” inden for STEM-fagene: Science, Technology, Engineering og Math. Flere undersøgelser peger nemlig på, at få kvindelige rollemodeller i STEM-fag er en af de primære årsager til pigers underrepræsentation inden for området.

I relation hertil konkluderer en undersøgelse om piger i STEM-fag, at kvindelige undervisere i STEM-fag ofte ses som forbilleder og inspirerer piger til at bryde med kønsopdelte uddannelsesmønstre.

I projektbeskrivelsen står der, at det er væsentligt, at disse kvinder ikke fremstår som for uopnåelige, ekstraordinært dygtige eller karriereorienterede.

De deltagende piger skal nemlig helst kunne identificere sig med rollemodellerne.

På VHG har man officielt tre af slagsen. Anne er en af dem - og kriterierne for at være kvindelig rollemodel lever hun fint op til.

Når Anne Becher – under normale omstændigheder – kører hjem til Engdal efter endt skoledag på VHG, er det ikke for at slappe af på sofaen.

Som økologiske deltidslandmænd har hun og gemalen Jakob travlt, men derudover tager de også aktivt del i det lokale liv.

De er naboer til den kommunalt ejede Uhrehøj plantage, og når der er aktiviteter dér, som f.eks. Skovens Dag, er de begge med.

Anne leder f.eks. vandhulssafarien, hvor børnene med net fisker haletudser, vandkalve og andre forunderlige væsener, og Anne Becher var i sin tid også med i den aktionsgruppe, der fik overtalt kommunen til ikke at sælge plantagen.

Anne har desuden været i bestyrelsen for Vesthimmerlands Naturfriskole, som eksisterede et par år, ligesom hun har været i bestyrelsen for ”Uhrehøj Rollespil”.

Engdal er Jakob Kortegaards slægtsgård, som han og Anne Becher overtog i 2003.

Her får de mulighed for at omsætte deres faglige biologiske viden i praksis. Ud over deres egen jord har de forpagtet 35 hektar strandenge, hvor de – ved hjælp af fårene og køernes græsning – har gang i et naturgenopretningsprojekt, der sikrer biodiversiteten i området med oprindelige strandengsplanter og -fugle i stedet for tagrør.

Så alt i alt har det vist været en lykkelig omplantning af den fynske pige til den nordjyske muld......