Bundgaards og Bonnesens skulpturer kan ses fra halvmørket. Arkivfoto: Henrik Bo
Mad og drikke

Kunne du tænke dig tapas i en kalkmine ?

Husk varmt tøj!

17. juli 2022 kl. 06:00

THINGBÆK: Kunne du tænke dig at spise tapas i en kalkmine?

Så er muligheden der, når Rebildcentret dækker op til en stemningsfuld aften under jorden i Thingbæk Kalkminer onsdag 27. juli, hvor man kan nyde en lækker tapasmenu i skæret fra 500 levende lys.

Bundgaards og Bonnesens skulpturer ser til fra halvmørket, mens man lytter til den klassiske baggrundsmusik eller får en snak med de andre ved langbordet.

Menuen efterfølges af kage med dampende kaffe eller the. Vin, øl eller sodavand er inkluderet i prisen.

Man skal huske varmt tøj – der er syv graders ”varme” i minerne året rundt.

Nyeste