
Golfhotellet har styr på sæbe og madrester
Sæben i rengøringsspanden smiler til miljøet, og mindre mad buffeten ryger i affaldsbøtten hos golfhotellet Himmerland i Gatten.
Det er konsekvensen af en målrettet indsats, som nu har kvalificeret hotellet til miljøcertifikatet Svanemærket.
Himmerland har også arbejdet med at reducere energiforbrug og CO2aftryk, og flere materialer sorteres til genanvendelse.
Arbejdet begyndte for snart halvandet år siden, og forleden kunne hoteldirektør Mette Ravn modtage belønningen i form af Svanemærket.
Golfhotellet har medvirket i turismeprojektet "Next Step Himmerland", som hjælper virksomheder med at gå forrest i den grønne omstilling.
Bag projektet står turistorganisationen Destination Himmerland, Vesthimmerlands og Mariagerfjord Kommuner samt Danmarks Erhvervsfremmestyrelse.