Gør klar til åbning af ny butik i Løgstør
Fakta bliver til Coop 365discount
LØGSTØR: Fredag den 7. oktober åbner Danmarks nye discountkæde sin nye butik i Løgstør. Det sker på Bredgade 43, hvor dørene slås op til den helt nye Coop 365discount klokken 8.00.
Det er den tidligere Fakta butik, der har gennemgået en større ombygning, og nu er klar til at invitere kunderne ind til skarpe priser, nyt grønt design og masser af økologi.
- Jeg glæder mig til at se kunderne igen og vise vores helt nye Coop 365discount-butik, som vi er meget stolte over. Vores mål er, at det altid skal være billigt, nemt og godt at handle her. Så hvis der er kunder, der synes, der er noget, vi kan gøre bedre, så må de endelig tage fat i mig, siger butikschef Lea Sommer Johansen, der på åbningsdagen står klar med gaveposer til de første 50 kunder.
- Coop 365discount er en landsdækkende kæde med fokus på kvalitet og ansvarlighed samt et aktuelt og relevant sæsonudvalg, der skal gøre det nemt for kunderne – og alting er altid til discountpriser.
- Vi har spurgt kunderne, hvordan deres ideelle dagligvarebutik ser ud.
Svaret er klart, at de ønsker at foretage hele deres indkøb i én og samme butik, så de undgår at skulle handle flere steder på en travl hverdag, siger kædedirektør Thomas Nielsen.
- De vil også have kvalitet og ansvarlighed. Og de vil have det til den laveste pris. Derfor har Coop 365discount en kundefokuseret grøn og ansvarlig tilgang, som forener et godt og bredt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser. Det arbejder alle vores dedikerede medarbejdere på 365 dage om året at kunne levere – deraf navnet Coop 365discount,” siger Thomas Nielsen.
Coop 365discount butikkerne har udvidet sortimentet med 600-700 nye varer. Mere end 400 varer på hylderne er økologiske, og kæden tilbyder 10 procent bonus på al frisk frugt & grønt, hvis man handler med Scan & Betal – og så kommer man til og med også nemt og hurtigt igennem butikken