Vellykket Culture Cocktail i Kulturskolen
Som en del af Rebild Kulturuger afholdt Rebild Kulturskole for 8. gang endagsfestivalen Culture Cocktail i Kinorevuen i Skørping. Festivalen er et mødested og udstillingsvindue for lokale unge bands, hvoraf nogle møder op med deres egen musik.
Eftermiddagen igennem øvede og jammede de yngste band, og der blev lavet lydprøver. Senere sluttede de lidt ældre sig til flokken, så alle kunne være klar til at give koncert kl. 19.00.
Kulturskolens talentklasse deltog også i koncerten, hvor de sammen med saxofonist Henriette Jensen spillede nyt klassisk musik - på glas!
Som et nyt indslag i år, blev der også tid til at lave kunst, hvor de flotte billeder blev projekteret op på lærredet som et flot bagtæppe på scenen.
Salen var fyldt godt op - og traditionen tro bestemte publikum selv entreprisen.