Billede beskrivelse

Vanvidsfuld lastbilchauffør blev tilbageholdt af civile

24. marts 2022 kl. 13.32

LØGSTØR:En 38-årig lastbilchauffør fra Moldova sidder torsdag morgen i detentionen i Aalborg, efter han onsdag aften omkring klokken 19.30 blev anholdt med en promille et godt stykke over det lovlige.

Han blev nemlig målt til en promille på 2,8, fortæller vagtchef Thomas Ottesen.

Manden kørte ind i et vejskilt, og efter han gjorde det, blev han tilbageholdt af forbipasserende, fordi de mente, at han nok havde drukket. Patruljen fra Nordjyllands Politi mente det samme, men fordi den 38-årige ikke ville være med til at alkometerundersøgelse, så blev der taget en blodprøve, der blev straks-undersøgt - og altså viste en promille et godt stykke på den anden side af vanvid.

Ved en promille på over 2,0 bliver det betegnet som vanvidskørsel, og derfor skal der nu tages stilling til, om man vil forsøge at få ham varetægtsfængslet. Der skal også tages stilling til, om lastbilen skal beslaglægges med henblik på en senere konfiskation.

Der skete kun materielle skader, da lastbilen kørte ind i vejskiltet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste