Billede beskrivelse

Værsgo' - her har I en ny vej

Vesthimmerlands Kommune har brugt 3,5 mio. kr. på bedre vejforhold

31. marts 2022 kl. 14.32
Opdateret kl. 14.37

FARSØ: Værsgo’ her har I en ny vej...

Vesthimmerlands Kommune har nu forbedret vejforholdene for bilisterne i Farsø, hvor kommunen netop har indviet indkørslen til byen fra Holmevej .

Klipning af det røde bånd var lagt i hænderne på Allan Ritter Andersen (K), formand for teknisk udvalg.

Her var en flok Farsø-borgere troppet op for at være med.

Billede beskrivelse

Det er en længe næret ønske i Farsø at få forbedret vejforholdene ved Holmevej. I 2019 fremsatte Farsø Handelsstandsforening, Farsø Erhvervsråd og den daværende Farsø Turistforening ønsket om omlægningen af tilkørslen til Farsø fra øst.

Allan Ritter Andersen roste løsningen, som blev udtænkt, før han blev udvalgsformand.

- Vi sikrer naturlig afvikling af den tunge trafik ud til Farsøs industriområde langs Røjbækvej, sagde han.

Billede beskrivelse

Vesthimmerlands Kommune har afsat 3,5 mio. kr. til omlægningen.

Kommunen bød på rundstykker og kaffe ved indvielsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste