Billede beskrivelse

Udsendte veteraner vil åbne egen café

24. oktober 2017 kl. 06.10

Mariagerfjord Veteran café inviterer dig til åbent hus.

Det foregår fredag 27. oktober fra klokken 14.

Caféen ligger ved Frivilligcenter Mariagerfjord i Kirkegade 4 i Hadsund.

I Mariagerfjord kommune bor 253 registrerede veteraner alene fra forsvaret.

- Derudover kan utvivlsomt lægges veteraner fra andre faggrupper vi ikke kender til, samt alle de pårørende.

- Derfor må der siges at være et godt grundlag for at få startet en café op i vores egen kommune, siger de to initiativtagere til cafeen - Alexandar Laumann og Jes Nørholm.

Veteran cafeen har appel til alle, som enten har været udsendt eller er pårørende.

Det være sig inden for politi, sundhedspersonale, nødhjælpsarbejdere og militært personel, der alle er velkomne.

- Her kan du møde andre tidligere udsendte og på den måde få skabt dig et netværk, inviterer Alexandar Laumann og Jes Nørholm.

Samme mulighed for at mødes og få talt sammen har de pårørende.

Veterancaféen drives uden offentligt tilskud af frivillige.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste