Billede beskrivelse

Tre nyvalgt til brugerråd

12. oktober 2017 kl. 06.15

RØRBÆK: Aktivitetsniveauet er højt i Engparken i Rørbæk. Det fremgik også klart, da Engparkens brugerråd forleden holdt generalforsamling med omkring 30 deltagere.

Formand Hilda Herlufsen bød velkommen og gjorde status over årets gang. Bl. a. også over den nu veloverståede renovering af aktivitetscenteret i Rørbæk.

Kasserer Else Stistrup fremlagde regnskabet, der balancerede med et mindre underskud.

På valg var Else Thomsen, Herdis Larsen, Else Marie Stistrup og Marie Sandfeld. De tre førstnævnte ønskede ikke genvalg og er nu afløst af Anne-Marie Drejer, Hanne Christensen og Aase Sørensen, alle fra Rørbæk.

Efter generalforsamlingen var der - traditionen tro - kaffe og bankospil.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste