Billede beskrivelse

TdTH delte gaver ud

14. juni 2017 kl. 06.15

Søndag 28. maj besøgte cykelholdet Tour de Taxa Himmerland julemærkehjemmet i Hobro på en træningstur.

- Tidligere på foråret tjente holdet penge ved bilvask hos Topvask Støvring og overskuddet herfra blev brugt på gaver til børnene i Hobro, oplyser Thomas Gade, Øster Hurup.

Holdet købte fire mountainbike hos Vesthimmerlands Cyklecenter (Farsø/Aars) som smed en femte cykel i puljen til stor glæde i Hobro, men gaveregnen stoppede ikke her, da der også var fire Waveboard, fire løbehjul og en banancykel.

Ryttere på holdet cyklede ind på Julemærkehjemmet på mountainbike og banancykle til festlig modtagelse med flag og sang. Julemærkehjemmet kvitterede med frokost til rytterne, inden de sidste 60 km af de i alt 138 km som træningen bød på. Gaverne blev STRAKS taget i brug.

Pinse lørdag kunne man møde holdet i Øster Hurup, idet Dagli´Brugsen og Øster Hurup Bageri var Depotsponsor for Himmerlandsholdet. Træningen var planlagt til ca. 150 km og holdet vendte 3 gange tilbage til centrum for at "tanke energi".

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste