Billede beskrivelse

Svømmehal efterlyser: Hvor er alle vores kort?

I Aars er svømmehallen løbet tør for 10-turskort - og der er ingen reserver at trække på

16. februar 2023 kl. 19.01

AARS: - Hjælp os med at få vores kort tilbage!

Sådan lyder et bønfaldende opråb fra Aars Svømmehal og Friluftsbad i et opslag på Facebook.

I mange år har svømmehallen nemlig kørt med et kortsystem med chip til alle, der gerne vil købe sig adgang til svømmehallen med et 10-turskort. For et beskedent depositum fik man udleveret kortet, og pengene fik man så retur, når man afleverede kortet igen efter endt brug.

Og så kunne kortet bruges til den næste kunde.

Men nu er svømmehallen altså løbet for de hvide plastickort - og der er ikke mulighed for at lavet nye, oplyser man i opslaget på Facebook.

Derfor opfordrer man nu alle, der tidligere har købt 10-turskort til at lede gemmer og skuffer igennem og komme ned forbi med de kort, man eventuelt måtte finde.

Belønningen mærker man med det samme, når man får sit depositum tilbage ved afleveringen, lover Aars Svømmehal.

Det er dog kun et års tid endnu, at Aars Svømmehal er afhængige af at kunne lave 10-turskort på denne måde. Når det nye 2638 kvadratmeter store svømmecenter åbner ved Løgstørvej i det vestlige Aars i starten af 2024, bliver det med et nyt billetsystem.

Se også
Nordjysk firma skal bygge stort svømmecenter til 100 millioner kroner
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste