Livet her

Storstilet fejring i byen: 200-års jubilæum fejret over tre dage

05. september 2023 kl. 07:40

Løgstør Skole har netop fejret 200-års jubilæum som skole i Løgstør. Jubilæet er blevet fejret på behørig vis over hele tre dage, som startede torsdag formiddag, hvor alle skolens elever og personale marcherede ned gennem byen og den gamle skole på Østergade for til sidst at ende på "Skoleengen", hvor den allerførste skole startede i Løgstør. 

Her var der underholdning med sang og musik af eleverne, som havde lavet en ny sang til dagen. Sparekassen Danmark lagde vejen forbi for at donere penge til jubilæet. 

Efter sang og musik var der kage og juice til alle børn og personale. Skoleleder Klaus Toft takkede de handlende i Løgstør for donationer, som gjorde det muligt, at alle elever var i ens t-shit på turen.

Fredag formiddag forstsatte festlighederne, denne gang i Lanternen i Løgstør. 

Her var borgmester Per Bach Laursen på besøg, og han holdt en tale for den jubilerende skole og dens elever. Også her var der musik og sang, og dagen sluttede med pølser og drikkevarer til alle.

Lørdag var så den store finale i Lanternen, hvor knap 450 mennesker havde tilmeldt sig jubilæumsfesten. 

Mesterslagteren i Løgstør stod for bespisningen med tag-selv-bord med salater og forskellige former for kartofler.  Kødet blev skåret ud i takt med, at folk fik fyld tallerken, så det gik hurtigt. 

Skoleleder Klaus Toft hold en kort tale og gennemgik aftenens program. 

Efter middagen var der kaffe og kransekage. Herefter spillede Jeanette og Unoderne op til dans, og aftenen sluttede med hotdogs som natmad. 

Annonceret indhold

Nyeste