Støtteaften for Ukraine i Hjeds Forsamlingshus
Festdeltagerne bliver budt på sponsoreret vildtmenu tilberedt af lokale madsvende
HJEDS: En gruppe lokale borgere har arrangeret en ukrainsk aften i Hjeds kultur- og forsamlingshus i Kirketerp lørdag aften for på den måde at samle penge ind til Ukraine.
Musiker Ronald Lund spiller gratis hele aftenen, hvor kød og alt vedrørende maden samt drikkevarer er sponsoreret. Der bliver tale om en vildt menu, tilberedt af lokale madsvende.
Deltagerne i støttearrangementet betaler hver 150 kroner og skal selv betale særskilt for ønskede drikkevarer i løbet af aftenen.
Forhåndstilmelding sker til Rosa Sigsgård på MobilePay 24499487, og tilmelding sker efter først til mølle senest onsdag 16. marts.