Støtte fra Gavefonden
Gavefonden for Sparekassen Himmerland har uddelt donationer til et par lokale foreninger. Bælum Borgerforening har fået overrakt kr. 7.500 til brug for nye gulve i Bælum Skovpavillion.
Lokalerne bruges flittigt og der slides på tingene, og man vil gerne have, at det fremstår fint og brugbart for de mange, der kommer som brugere, forklarer formand Christian Riber fra Bælum Borgerforening.
Øster Hurup Havn har også fået overrakt kr. 4.000 til indkøb af nye fiskenet samt fiskestænger til at brug for krabbejagten.
Mange børn og forældre har meget fornøjelse af krabbe-banen på havnen, der er til stor morskab og underholdning for de mange, der hele tiden bevæger sig rundt på Ø. Hurup Havn.