Start for nye spejdere

26. september 2017 kl. 06.00

Den første onsdag i september var der opstart for nye KFUM spejdere i Gerding-Blenstrup. Vejret var desværre ikke med grupperne, der fordelte sig i de forskellige rum i hytten. Der startede 9 nye bævere (0.-1. klasse) og 4 nye ulve (2.-3. klasse), så der nu er cirka 50 børn fordelt på 3 grupper.

Bæverne startede med at sige velkommen med et fast ritual med at stille op i rundkreds og synge bæversangen, hvorefter der var forskellige aktiviteter. Denne onsdag var det bagning af boller, bowling, Banke Bæver og der blev læst historie fra Bæverbogen. Aftenen blev afsluttet med rundkreds, fadervor og afslutningssang.

Denne første onsdag var forældrene inviteret med, og de fik i løbet af aften en del information omkring hvad det vil sige at være Spejder.

KFUM spejderne i Gerding-Blenstrup holder til i spejderhuset på galgebakken i Blenstrup. De tre grene Bæver (0.-1. klasse), Ulve (2.-3. klasse) og spejdere (3 kl. og op) mødes hver onsdag kl. 17.30 fra medio august til lige før Sankt Hans. Se evt. mere om gruppen på hjemmesiden: www.gerding-blenstrup-spejderne.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste