Livet her

Skørping sikrede oprykning til serie-4

23. oktober 2017 kl. 06:30

IF Frem Skørpings bedste fodboldherrer sikrede sig i weekenden oprykning til serie-4 med en 2-0 sejr ude over St. Restrup. Dermed snuppede Skørping den direkte oprykningsplads foran Haverslev IF.

I lørdagens kamp fik Skørping en drømmestart, da Patrick Pejstrup allerede efter seks minutter gjorde det til 1-0. Målet virkede dog ikke til at give oprykningskandidaterne den fornødne ro. I stedet blev det en nervøs og rodet affære på den mudrede bane. Det lige indtil det 35. minut, hvor Christoffer Røndbjerg Pedersen flot gjorde det til 2-0. Derfra havde Skørping styr på begivenhederne, og kunne stille og roligt køre sejren og oprykningen i hus.

Annonceret indhold

Nyeste