Show for de modebevidste
RØRBÆK: Knap 40 modebevidste havde taget imod invitationen, da Brugerrådet ved Engparken i Rørbæk afviklede sin årlige efterårsmodeopvisning.
Fire lokale mannequiner viste tøjet frem, mens der blev fortalt om farver, snit og mode, og senere var der præsentation af Aloe Vera-produkter og forskelligt fodtøj.
Efter kaffe og lodtrækning benyttede mange lejligheden til at kigge nærmere på varerne - og der var også godt gang i salget.