Se skrot-collager og oliemaleri i Kig Ind

18. oktober 2017 kl. 05.54

Kig Ind i Nørager byder søndag 22. oktober på efterårsfernisering.

Denne gang inviterer billedkunstner Lise Duun fra Hobro og skrotkunstner Jette Malland fra Randers til et møde med inspirerende arbejder.

Billedkunstner Lise Duun maler sine oliemalerier med naturen som inspiration.

Men ikke helt, som vi kender den.

Tankerne og dagens lys skaber stemningen for det enkelte maleri med farve indtryk og former, der giver sig til udtryk i malerierne.

Skrotkunstner Jette Malland har altid leget, klippet, klistret og tegnet.

Collager er den måde, hun udtrykker sig på, og effekter som gamle armbåndsure og nøgler har taget plads sammen med brudstykker af gamle tekster på en kreativ opsætning, Jette Malland betegner som skrot collager.

Som en aflægger heraf laver hun smykker såsom vedhæng og brocher.

Hun har i de seneste år været inspireret af at male med akrylmaling og malet billeder og på sten med stærke glade farver.

Udstillingen kan ses indtil 5. januar, og det er gratis at overvære ferniseringen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste