Billede beskrivelse

Se filmen og hør bagefter om de åndssvages historie

21. oktober 2017 kl. 06.00

Onsdag 25. oktober kommer Vagn Aage Laustsen i Kulturhuset Arden og fortæller om sine 57 år i Hammer Bakker.

Han vil også vise filmen De Åndsvages Historie.

Vagn Aage Laustsen er født og opvokset i Arden i et socialdemokratisk hjem.

Faderen var formand for den lokale vælgerforening og indvalgt i sognerådet.

Vagn Aage Laustsen begyndte som plejeelev i 1959 i Hammer Bakker, der dengang hed "Åndsvage Anstalten", og han har siden arbejdet i bakkerne med mennesker med behov for støtte.

Han har været med i en spændende tid med store forandringer indenfor forsorgen.

Allerede for 20 år siden begyndte han at samle effekter fra livet i bakkerne.

Da han for ti år siden sagde farvel til arbejdslivet, fortsatte livet i bakkerne - nu med at opbygge et Museum for Hammer Bakker.

Museet har åbent hver torsdag fra klokken 10 til 14 eller efter aftale med Vagn Aage Laustsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste