Se billederne: Løgstør Handel holdt søndagsåbent i hovedgaden
Søndag var der igen søndagsåbent i hovedgaden i Løgstør, hvor de handlende holdt åbent fra kl. 11 - 15. Der var muligheder for at handle, og mange turister besøgte hovedgaden, hvor børnene kunne lave street art med farvekridt på vejen og få lavet ansigtsmaling og som tak få pizzasnegle eller pølsehorn.
Der var også tilbud på mad til alle voksne, der kunne få et måltid mad for kun kr. 35 på Tinget, og så var der underholdning af trylleklovnen Migu, som gjorde stor lykke hos børnene.