Se billederne: Hekse, skeletter og mordere fyldte byens gader
Aars hyggede på den uhyggelige gode måde, da torsdag aften stod på Open By Night med stort Halloween-tema.
Butikkerne var spækket med gode tilbud, gaderne var superflot pyntet med græskar og uhyggelige effekter, mens der var massevis af sjove og kreative Halloween-aktiviteter rundt omkring i byen.
Der var blandt andet underholdning på Kimbrertorvet og et superflot Halloween-optog, ledsaget med musik, dans, spøgelser samt gamle og nye biler, der også var flot pyntet.
På Aars Skole var der sket det uhyggelige, at der var muteret en slem virus – så skolen var i lockdown. Alligevel var der mange modige, der turde kigge ind på skolen.
En flot og kreativ aften, der igen viste, at Aars kan noget helt særligt.