Så blev julemanden vækket i Hobro
Heller ikke i år var han lige til at vække - ham julemanden, der sover trygt på loftet i Bies Gård uden for sæsonen, så at sige.
Også i år gik det trægt med at få strakt benene ud. Han véd det jo ellers så godt. Gennem 31 år har børnene nemlig krævet, ja forlangt, at han vågner op til dåd. Men selvfølgelig var ungerne utålmodige - og med lidt fælles lungekraft lykkedes der selvfølgelig til sidst at råbe julemanden an.
Vor rødklædte ven vil selvfølgelig ikke gå glip af juletrængselen i Hobro.