Pigerne elsker at spille fodbold i IF Frem Skørping
Efter en lidt tøvende start, hvor der kun dukkede tre piger op til standerhejsning, er der for alvor kommet fart på pigefodbolden i Skørping.
- Lige nu har vi godt og vel 25 friske piger til U8/U9-holdene, fortæller Freddy Pedersen, der er pigekoordinator hos IF Frem Skørping.
- Den store interesse skyldes et kæmpe arbejde af frivillige ledere og hjælpere, og vi har fået samlet et rigtig godt trænerteam omkring holdet og tilknyttet en holdleder. Vi håber selvfølgelig, at endnu flere pige vil udnytte muligheden for at spille fodbold i Skørping. Lige nu er der træning hver onsdag fra klokken 17 til 18.
- Den store succes betød også, at vi havde en udfordring omkring spillertøj til pigerne, men her var Linkmanden og Tandlægerne i Skørping så hjælpsomme, at sponsorerer nyt spillertøj til pigerne, hvilket vi selvfølgelig er meget taknemmelige for, slutter Freddy Pedersen.