Nyt håndboldkoncept i HIK-Rosendal Håndbold
HIK-Rosendal Håndbold har som andre klubber i landet etableret håndboldkonceptet "Trille og Trolle i Underskoven", hvor man ved hjælp af små skovtroldehistorier, specieludviklet musik og troldematerialer skaber en unik legeplads for de mindste børn i alderen 3-7 år og deres forældre i håndboldhallen.
Konceptet er at skabe gode oplevelser for familierne, hvor mor og far (eller en anden voksen) skal med ud på gulvet og have det sjovt sammen med børnene. Derved slår man to fluer med et smæk - mor/far får motion sammen med deres børn, og udover at give børnene og deres forældre en forrygende oplevelse sammen som familie og sammen med andre familier, styrker "Trille og Trolle i underskoven" også børnenes motorik. Et træningstilbud, hvor alle aktiviteter tager deres udgangspunkt i små historier fra de to skovtroldes univers, og på den måde kan historierne være med til at skabe en sjov og legende indgangsvinkel til træningsaktiviteterne.
"Trille og Trolle i underskoven" træner om torsdagen fra kl. 16.00-17.00 i Hobro Idrætscenter med opstart torsdag 7. september.
Derudover afholder HIK-Rosendal Håndbold "åben træningsdag" lørdag 9. september kl. 9 i Hobro Idrætscenter.