Ny Spar købmandsbutik åbnet i Hobro
Lørdag morgen klokken 9 blev den røde snor klippet på Forsythiavej 2 i Hobro hos den nye Spar Købmand, der er åbnet i Kiwis tidligere lokaler.
Købmandsparret Ann Bech Petersen & Torben Brødslev Petersen kunne herefter invitere de morgenfriske kunder inden for i den 550 kvadratmeter store butik.
På åbningsdagen serverede Nørager Bageri morgenkaffe, rundstykker og kagemand allerede fra klokken 8. Senere blev der opstillet en pølsevogn og et telt med drikkevarer, så både maver og indkøbsvogne blev godt fyldt op på åbningsdagen.