Ny sæson klar for folkedansere fra Boldrup i Kig Ind
BOLDRUP: Efteråret er kommet og det er nu tid til indendørs aktiviteter.
Boldrup folkedansere indleder nu efterårssæsonen onsdag 20. september i Kig Ind i Nørager om aftenen.
Danseleder er igen Dorte Mølgaard og musikken er fortsat i hænderne på Edith Pedersen og Erling Bisgaard, der alle tre har været med i en længere årrække.
Medlemmerne glæder sig til sæsonstarten og de håber at kunne tage imod nye folk, som gerne vil prøve folkedans.
I instruktionen tages der hensyn til begyndere, så interesserede uden det store kendskab til dansetrinene kan roligt møde op.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til formand Keld Balle.