Billede beskrivelse

Ny leder af kirkegård

11. oktober 2017 kl. 06.15

Hobro menighedsråd har pr 1.10.2017 ansat Henrik Wessel Fyhn som kirkegårdsleder efter Jens Ravn.

Den nye kirkegårdsleder er uddannet skov- og landbrugsingeniør med en solid uddannelse indenfor det grønne område. Henrik Wessel Fyhn har gennem årene arbejdet i flere kommuner og amter i Jylland med projekter indenfor natur- og landskabsforvaltning og har også arbejdet selvstændigt som konsulent indenfor disse områder.

Henrik Wessel Fyhn har som kirkegårdsleder ansvaret for driften af Sdr. og Ndr. kirkegård og kan træffes på kirkegårdskontoret på Bymarks Alle 1, hvorfra menighedsrådet ser frem til, at han vil betjene alle borgere på god og betryggende vis.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste