Billede beskrivelse

Ny formand i Genbruget

06. september 2017 kl. 06.20

Kim Nørdam Andersen blev fredag 26. august - på Genbrugets medarbejdermøde - valgt som ny formand og afløser for Søren Mathiasen.

Efter 38 år som formand havde Søren valgt at gå på "pension". Søren stiftede i september 1979 genbrugsforretningen som igennem alle årene har udviklet sig til at være en institution i Hadsund by og Mariagerfjord kommune. Trods sin lidenhed i størrelse har Genbruget formået i alle årene at skabe et større og større overskud som er blevet udloddet hver år i maj måned til mange lokale foreninger. Foreninger og frivillige personer som gør en stor forskel for både unge, mindre bemidlede og ældre medborgere. Senest i år blev der udloddet hele kr. 150.000,-

Det flotte beløb, såvel som i mange tidligere år, er blevet skabt af Sørens kærlighed til arbejdet og naturligvis alle de fantastiske frivillige som bemander butikken med stor glæde og ihærdighed. Men også fordi mange medborgere i kommunen har været utrolige flinke til at indlevere tøj og andre mindre effekter, som Genbruget har fået omsat til rede penge.

Som ny formand blev Kim Nørdam Andersen enstemmigt valgt af de frivillige medarbejdere. Kim er jo også kendt for sit frivillige arbejde på Bernadottegården, som formand for Brugerrådet, aktiv fond raiser for pengemidler til El-cykler, petanquebaner og pavillon bla. til Bernadottegårdens 40-års jubilæum. Kim ser frem til at samarbejde med alle de frivillige og vil arbejde videre i den gode sags tjeneste.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste