Billede beskrivelse

Ny bålhytte indviet

02. juli 2023 kl. 19.00

Overlade har fået en ny bålhytte, der forleden blev indviet. Her holdt Troels Bergholten en flot indvielsestale, hvor han blandt andet fortalte om den lange vej til byggetilladelse med megen korrespondance med Byg & Miljø, inden det hel gik i orden, og opførelsen kunne starte.

Billede beskrivelse

Bålhytten er for alle i byen og omegn samt gæster. Den ligger nær skolen, og vil blive brugt til undervisning, madpakkehus, bål, hygge og leg i fritiden.

Den er fælles ejerskab og alle kan frit bruge den – faktisk håber ildsjælene bag opførelsen, at den bliver brugt af flest mulige, da det giver et større ejerskab, som er det bedste værn mod ødelæggelse.

Billede beskrivelse

Opførelsen er sket med økonomisk hjælp fra følgende sponsorer: Landdistriktsrådet, Sparekassen Danmark Himmerland fonden, Klim sparekasse og Støtteforeningen/Friskolen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste