I kyndige hænder fra Kim Skelmose fra Projekt Ørn blev ungerne forsigtigt ringmærket, målt og vejet. Foto: Aage V. Jensens Fonde
Livet her

Nu har ungerne fået ring på

To unger i ørnerede er nu blevet ringmærket

18. maj 2022 kl. 08:24

VILSTED SØ: Forleden kunne vi berette, at der i øjeblikket er mulighed for at få en helt enestående naturoplevelse, som ikke kan hentes andre steder i landet, hvis man tager en kikkert med og drager til Vilsted Sø ikke langt fra Løgstør. Her kan man nemlig se havørneunger lige nu. De to unger i reden er godt seks uger gamle og er begyndt at få fjer, og nu er de også blevet ringmærket.

Både unger og forældrefugle tog seancen i afslappet stil. I kyndige hænder fra Kim Skelmose fra Projekt Ørn blev ungerne forsigtigt ringmærket, målt og vejet - i øvrigt akkompagneret af en nattergal, der sang lystigt i krattet omkring ørnereden, fremgår det af Aage V. Jensens Fondes hjemmeside.

Der er to unger i reden.

- Ungerne ser fine ud, men kunne dog godt være i lidt bedre foderstand, konstaterede ringmærkeren og noterede bl.a. såkaldte hungerstriber i ungernes fjerdragt. Det til trods for at der på redekanten lå en pæn skalle (fisk) som ingen af ungerne havde formået at æde.

Formålet med ringmærkningen er, at indsamle data og dermed viden om de danske havørne - bl.a. omkring spredningsforhold, dødelighed og udvekslingsgrad i Nordeuropa. De gamle forældrefugle har placeret reden i et egetræ - synligt fra fugletårnet med en kikkert.

Nu er der ring på.

Herfra kan man følge livet i reden de næste måneder. Og det er helt usædvanligt.

- For det meste er det meget svært at komme i nærheden af havørne-reder. Som regel er rederne meget langt oppe i træerne, men hvis man tager til fugletårnet ved Vilsted Sø, så er der det specielle, at man stort set er på højde med reden. Derfor er det mulighed for at få et helt unikt kig til ørneungerne, siger skovfoged Leif Kogsgård Lyngsø fra Naturstyrelsen i Himmerland.

Det er Naturstyrelsen i Himmerland, der forvalter sø-området, som er ejet af Aage V. Jensens Fonde.

Siden 2019

Havneørneparret har været i området ved Vilsted Sø siden 2019, og der er udklækket adskillige unger, siden parret kom til Vilsted Sø og reden her.

Det er Dansk Ornitologisk Forening har gennem årene fået ringmærket en del af ungerne, ligesom ungerne har fået monteret GPS-sendere, så man kan følge deres færden.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu