Billede beskrivelse

Nissespil i Siem Forsamlingshus

12. november 2017 kl. 13.18

SIEM: Den årlige generalforsamling i Siem Forsamlingshus foregår fredag 24. november klokken 18.30 med efterfølgende fællesspisning, hvor menuen står på indbagt mørbrad m. tilbehør og ris a la mande.

To dage senere søndag 26. november om eftermiddagen er forsamlingshuset ramme for det traditionsbunde Nissespil, hvor børnene fra byen opfører et skuespil først.

I år er der ni unge mennesker på scenen, som ser frem til at vise deres spillopper på scenen. Maria Ohrt-Nissen har skrevet og instrueret stykket "Erik og Nisserne".

Eftermiddagen indledes klokken 14 med at stykket vises, hvorefter der er kaffe og kage.

Kagebordet bliver fremstillet af "Nissernes" forældre, så det er altid spændende at se hvilke lækkerier der bliver tryllet frem.

Under kaffen bliver der solgt amerikansk lotteri, hvor gevinsterne som vanligt er skænket af lokale borgere.

Efter kaffen er der andespil om 10 ænder, hvorefter gevinsterne i det amerikanske lotteri bliver udtrukket.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste