Billede beskrivelse

Mistrati: - Stadig et stykke til toppen

Hobro kom ned på jorden med søndagens nederlag

18. september 2017 kl. 08.28

FODBOLD: Hobro IK tabte stort i søndagens udekamp mod FC Midtjylland, der sejrede med hele 5-1 - på tre scoringer af Alexander Sørloth.

Hobro ligger dog stadig på andenplads i Superligaen efter en flot sæsonstart, men holdet lærte noget af søndagens deroute.

- Vi synes selv, at vi er et godt hold, men i dag fik vi set, at der stadig er et stykke op til de bedste hold i Danmark, siger Vito Hammershøj-Mistrati.

Han var ligesom træner Thomas Thomasberg især utilfreds med første halvleg, hvor holdet slet ikke kunne få spillet til at hænge sammen og virkede kyst af hjemmeholdets høje pres.

- Jeg står med en meget flad fornemmelse, og jeg synes ikke rigtigt, at vi kan se os selv i øjnene efter den præstation. Vi var slet ikke gode nok, siger midtbanespiller Vito Hammershøj-Mistrati efter nederlaget.

- Vi må erkende, at vi kom op imod et hold, der især fysisk virkelig var meget bedre end os. I første halvleg tror jeg ikke, at vi er i stand til at sætte tre sammenhængende afleveringer sammen, og det er selvfølgelig ikke godt nok, siger han.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste