Loppemarked over forventning
STENILD: Lørdagens loppemarked i Stenild forløb over al forventning.
Først på ugen var der ellers ikke knap så mange loppeeffekter som sædvanligt, men i løbet af ugen kom der rigtig mange flotte effekter ind. Så mange at det blev nødvendigt at sætte telt nr. 2 op igen i år.
Tovholder Kim Jensen fortæller, at især nogle grønlandske husflidsting og tre komplette spise/kaffestel vakte loppemarkedsgæsternes interesse, og dagen igennem var loppemarkedet rigtig godt besøgt.
Sidst på eftermiddagen kunne Kim Jensen med tilfredshed meddele, at årets omsætning igen i år blev på godt 22,000 kr.
Overskuddet kan endda ende med at blive større, da de sidste grønlandske effekter forsøges solgt andet steds.