Kvinde spillede for 500.000 kroner uden at betale
En 44-årig kvinde blev mandag dømt for særlig groft databedrageri, efter hun har oprettet Oddset-spillekuponer uden at betale for dem.
Det oplyser anklager Mette Vestergaard.
Bedrageriet stod på fra september 2020 til august 2021, hvor hun i alt nåede at oprette 1541 kuponer uden at betale.
Hun arbejdede i den periode i en kiosk i Løgstør, hvor hun kunne oprette spillekuponerne i sit eget, sin mand eller sin søns navn, når hun var alene på arbejde.
De uspillede kuponer havde en samlet værdi af 502.000 kroner.
- Hun forklarede i retten, at hendes økonomiske situation gjorde, at hun følte sig nødsaget til at spille, siger anklageren.
I alt oprettede hun 1289 kuponer i sit eget navn for 402.000.
Derudover 243 kuponer i sin søns navn for knap 100.000 kroner, og endelig ni kuponer på ægtemandens spilkonto for 2600 kroner.
Den 44-årig kvinde erkendte sig skyldig i anklagerene og modtog dommen.
Kvinden blev idømt et års fængsels - heraf tre måneder ubetinget - samt 150 timers samfundstjeneste.