Koncert med Rokoko Trio

29. september 2017 kl. 06.00

Søndag den 1. oktober indbyder Astrup kirke til koncert med "Rokoko Trio". Tre topprofessionelle musikere vil i en lille times tid spille lækre klassiske værker fra en svunden tid - let og lys underholdningsmusik fra 1700-tallet hoffer. Trioen består af Tine Lilholt på fløjte, Klaus Pinstrup på violin og Nils Torp på cello.

Trioen gæstede for en del år siden Astrup kirke med stor succes, og igen håber man, at publikum vil finde frem til Himmerlands "domkirke" for at få en stor musikalsk oplevelse med satser fra tiden mellem barok og wienerklassik - det vil sige musik, der blev skabt i tiden mellem Bach og Beethoven.

Astrup menighedsråd er arrangør, og glæder sig til igen at kunne invitere til en gratis koncert af høj kvalitet, og de understreger, at alle er velkomne og at "kirkebilen" kan benyttes.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste