Klubhus får nyt udseende - og du kan hjælpe til

18. januar 2022 kl. 17.00

Der var masser af aktivitet ved det flotte nye stadion i Løgstør, hvor der er gang i opførelsen af et nyt klubhus. Lørdagens arbejde bød på beklædning af huset udendørs, som er med tegl. En halv snes var i gang med arbejdet med beklædning og tilskæring af teglstykkerne, som giver et rustik udseende.

- Vi regner med, at vi snupper næste lørdag med en frivillig indsats, så hvis du har mod og lyst, så kig forbi og giv en hånd med, var ordene fra næstformand og sportschef i Løgstør Idrætsforening, Keld Kronborg.

- Vi forventer at lave huset færdig ved hjælp af frivillige for at holde omkostningerne nede. Og når der møder en flok som i dag, så når vi faktisk meget, slutter en tilfreds Keld Kronborg.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste